Product Owner til Embrace Mobile
Har du solid teknisk erfaring med reparation og klargøring af smartphones, tablets eller lignende devices? Og tager du naturligt ansvar for, at opgaver bliver løst ordentligt, fulgt til dørs og dokumenteret korrekt?
Talents2Work søger for Embrace-it en teknisk stærk Product Owner til Embrace Mobile og virksomhedens reparationscenter i Birkerød.
Din vigtigste opgave bliver at sikre en effektiv og professionel håndtering af kundernes devices – fra diagnosticering og reparation til klargøring, registrering og returnering. Du får en praktisk rolle, hvor du selv udfører opgaverne, følger op og sikrer et højt serviceniveau over for kunder og kolleger.
Om Embrace-it
Embrace-it er en dansk software- og servicevirksomhed med selskaber i flere europæiske lande, USA og Pakistan. Virksomheden udvikler blandt andet Cubivue, en planlægningsplatform til distributions- og logistikvirksomheder, samt CubiLock, en løsning til administration og styring af Android-enheder.
Embrace Mobile leverer robuste Android-enheder, tilbehør, SIM-kort, device management og serviceaftaler til erhvervskunder i Danmark, Holland og Sverige. Samlet administrerer Embrace-it omkring 18.000 devices og licenser for kunder, hvis daglige drift afhænger af stabile enheder og hurtig service.
Din rolle
Som Product Owner får du ansvar for den daglige tekniske drift i Embrace Mobile. Du arbejder hands-on med reparation og klargøring af devices og sikrer samtidig, at opgaverne bliver registreret og afsluttet korrekt.
Dine vigtigste opgaver bliver at:
- diagnosticere, reparere og klargøre smartphones, tablets og andre mobile enheder
- udskifte blandt andet skærme, batterier, porte og kabinetter
- håndtere tekniske kundehenvendelser om devices, SIM-kort og CubiLock
- onboarde og klargøre nye kunder og devices
- administrere lageret af devices, reservedele, tilbehør og SIM-kort
- bestille reservedele og udstyr samt håndtere forsendelser
- sikre korrekt registrering af reparationer, lagerbevægelser og device-status
- levere retvisende grundlag for fakturering og rapportering
- bidrage til bedre arbejdsgange og udviklingen af nye systemløsninger
Du får en alsidig og selvstændig rolle i et forretningsområde i udvikling. Her får du mulighed for både at fordybe dig i det tekniske arbejde og være med til at sikre effektive processer, høj datakvalitet og en professionel serviceoplevelse. Du kommer til at samarbejde tæt med kunder, leverandører, økonomi samt virksomhedens support- og udviklingsteam.
Hvem er du?
Din tekniske erfaring er afgørende. Du har praktisk erfaring med reparation af smartphones, tablets eller lignende elektronik og trives med selv at udføre arbejdet.
Samtidig er du ansvarsfuld og serviceminded. Når du tager en opgave på dig, følger du den til dørs og sikrer, at både kunden, den tekniske løsning og den nødvendige dokumentation er på plads.
Vi forestiller os desuden, at du:
- har en teknisk eller elektronisk baggrund, eksempelvis som IT-supporter, elektronikfagtekniker eller tilsvarende
- har mindst tre års erfaring fra en teknisk eller operationel funktion
- arbejder selvstændigt, struktureret og løsningsorienteret
- har erfaring med lagerstyring
- er fortrolig med Excel og har god systemforståelse
- kommunikerer professionelt på dansk og engelsk
Erfaring med IoT og MDM- eller EMM-systemer er en fordel, men ikke et krav.
Stillingen er på fuld tid med arbejdssted i Birkerød.
Talents2Work varetager rekrutteringen for Embrace-it. Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at kontakte Janne Erwolter på +45 40236033 eller jse@talents2work.dk
Vi afholder samtaler løbende og glæder os til at modtage din ansøgning og dit CV.
Når du klikker på "Ansøg", åbnes en e-mailskabelon. Vedhæft dit CV og din ansøgning, og angiv stillingens titel i emnefeltet.
Vi behandler dit CV fortroligt og deler det ikke med virksomheder uden din accept. Du kan til enhver tid få indsigt, rettet eller slettet dine oplysninger. Læs mere i vores privatlivspolitik.